En morgenstund på søen med sang og tekst
Buy Tickets
Tag med på en stille og hyggelig morgentur på Sorø Sø ifm. 1684-1862 Sorø Historiske Festival.
Uanset om det regner eller solen skinner, tager vi afsted.
Kom og vær med på vores Ingemannsdag til at synge B.S. Ingemanns morgensange, som smukt synges for af Lykke Hvass Borello fra Foreningen Sorø Synger.
I vil også få en stemningsfuld oplæsning af H.C Andersens eventyr: Store Claus og Lille Claus, fortalt af skuespiller Henrik Jandorf.
Denne oplæsning er en hyldest til de to venner B.S. Ingemann og H.C. Andersen og til vores egen turbåd i Sorø ’Lille Claus’.
Samtidig er fortællingen en ganske fornøjelig dannelsesrejse, både for Store Claus og Lille Claus.
Sted:
Man står på ved anløbsstedet 4, Søgade, som ligger for enden af Søgade. Hvor man også bliver sat af igen. (Pga. ro-regatta sejler Lille Claus på mindre plads end normalt.
(Men hvad gør det, når vi er i ’Ingemanns enden’ af søen)
OBS: kom tidligt – fra kl. 08.15, da der kun er plads til 55 personer.
I øvrigt:
Sangtekster udleveres på båden.
Prisen inkluderer kaffe og te og historisk kage på turen.